
Du lever altid i et forhold til verden. Du er ikke et isoleret menneske, som først bagefter træder i forbindelse med dine omgivelser. Fra begyndelsen er du allerede en del af en verden – sammen med andre mennesker, i konkrete relationer og situationer og midt i livets muligheder og begrænsninger.
Dette grundlæggende forhold kan kaldes dit verdensforhold.
Du vælger ikke, om du vil stå i et forhold til verden. Men den måde, du møder verden på, kan forandre sig. Du kan møde den åbent eller lukket, tillidsfuldt eller tøvende. Du kan være nærværende og deltagende i dit liv, eller du kan opleve, at du befinder dig på afstand af det.
I terapien er spørgsmålet derfor ikke kun, hvilke vilkår du lever med. Det afgørende spørgsmål er:
Hvordan møder du de vilkår, du lever med?
Herfra kan vi begynde at undersøge, hvordan du forholder dig til dig selv, til andre mennesker og til det liv, der udfolder sig omkring dig.
Når du kommer på afstand af verden
Du kan komme til at leve fjernt fra den verden, du allerede er en del af. Det kan ske, når livet i højere grad bliver noget, du betragter, vurderer eller forsøger at kontrollere, end noget du deltager i.
Måske forsøger du at forudse, hvad der kan gå galt. Måske holder du igen, indtil du føler dig helt sikker. Eller måske oplever du, at du i højere grad tænker over livet, end du faktisk mærker og lever det.
Kontrol kan være en forståelig måde at beskytte dig mod usikkerhed, smerte og skuffelse på. Den kan give dig en midlertidig oplevelse af sikkerhed. Men hvis kontrollen bliver styrende, kan den samtidig begrænse din åbenhed over for det, der faktisk sker. Det levende og uforudsigelige kan føles truende, og du kan gradvist komme længere væk fra det liv, du forsøger at beskytte dig imod.
Afstanden kan også opstå, når forestillingerne om, hvordan livet burde være, fylder mere end det liv, du faktisk lever. Måske har du stærke billeder af, hvordan du selv bør være, hvordan andre bør møde dig, eller hvor langt du burde være nået.
Sådanne forestillinger kan gøre det vanskeligt at være i kontakt med det, der er. Du kan komme til at vurdere dit liv ud fra en idealverden og dermed miste blikket for de muligheder, relationer og erfaringer, som allerede findes i din levede verden.
I terapien kan vi derfor undersøge:
Hvordan møder du det, der sker i dit liv?
Hvor oplever du åbenhed og nærhed – og hvor lukker du dig eller trækker dig på afstand?
Hvornår hjælper kontrollen dig – og hvornår forhindrer den dig i at deltage?
Hvilke forestillinger om, hvordan livet burde være, står måske imellem dig og det liv, du faktisk lever?
Livsmod er at deltage
Livsmod opstår ikke nødvendigvis, når du har fået kontrol over livet. Fuld kontrol er ikke mulig. Livet rummer altid usikkerhed, forandring og tab, men også muligheder, hvis betydning du ikke kan kende på forhånd.
Livsmod kan i stedet vise sig som din villighed til at deltage. Det er modet til at træde ind i livet, selvom du ikke kender udfaldet. Det er at lade dig berøre af verden og samtidig turde træde frem i den som den, du er.
At deltage betyder ikke, at du skal overvinde al tvivl eller slippe enhver frygt, før du kan leve. Det handler snarere om at finde måder, hvorpå du kan være i bevægelse sammen med det, der er svært eller usikkert.
Når du deltager, bliver du ikke fri for sårbarhed. Men du får mulighed for at erfare dig selv som levende, handlende og forbundet med den verden, du er en del af.
Mening opstår mellem dig og verden
Mening er ikke nødvendigvis et svar, der ligger skjult inde i dig, og som du skal finde gennem endnu mere tænkning eller analyse. Mening kan opstå i mødet mellem dig og verden.
Den kan vise sig i en relation, i en handling, i et ansvar eller i oplevelsen af, at noget eller nogen har betydning for dig. Mening kan opstå, når du deltager i dit liv og mærker, at noget kalder på dit engagement.
Hvis din forbindelse til verden er blevet svækket, kan mening også blive vanskeligere at erfare. Verden kan føles fjern, tom eller uvedkommende. Vejen tilbage til mening går derfor ikke altid gennem større selvindsigt eller mere kontrol. Den kan også gå gennem en fornyet kontakt med det konkrete liv – med din krop, dine relationer, din situation og de muligheder, der allerede er til stede.
I terapien kan vi undersøge, hvor du oplever kontakt og betydning, og hvad der står i vejen for denne kontakt. Jeg kan ikke give dig meningen med dit liv. Men jeg kan hjælpe dig med at skabe et åbent rum, hvor det, der betyder noget for dig, kan få mulighed for at træde tydeligere frem.
Det tilbyder jeg i terapien
Som terapeut tilbyder jeg et rum, hvor vi sammen kan undersøge dit forhold til den verden, du lever i. Jeg møder dig ikke med færdige forklaringer på, hvem du er, eller med en metode, der skal anvendes på dig. I stedet tager jeg udgangspunkt i, hvordan livet konkret viser sig for dig, og hvordan du møder det, der sker.
Min terapeutiske praksis bygger på en undersøgende holdning, en disciplineret åbenhed og en villighed til at lade din erfaring træde frem, før vi beslutter, hvad den betyder. Sammen kan vi undersøge, hvor du oplever nærhed og kontakt i dit liv, og hvor afstand, kontrol eller forestillinger om, hvordan livet burde være, begrænser din deltagelse.
Jeg tilbyder ikke sikkerhed i mødet med livets uforudsigelighed. Jeg tilbyder et nærværende og åbent møde, hvor der kan blive plads til det usikre, det vanskelige og det endnu ikke afklarede. Her kan vi undersøge, hvordan du kan stå mere åbent i forhold til dine livsvilkår og genfinde modet til at deltage i det liv, du allerede er en del af.
Som terapeut står jeg ikke uden for dette møde. Min måde at lytte, være nærværende og forholde mig til dig på bliver en del af terapien. Derfor er psykoterapi for mig ikke først og fremmest en metode, men en måde at møde et andet menneske på.
Det, jeg tilbyder, er en samtale, der kan hjælpe dig med at komme i tættere kontakt med dig selv, med andre og med den verden, du allerede tilhører.
I min praksis er mødet vigtigere end kontrollen, åbenheden vigtigere end sikkerheden og deltagelsen vigtigere end afstanden. Mening er ikke et svar, jeg giver dig, men noget, der kan opstå og blive synligt i dit møde med verden.