
Relationsterapi er en hjælp til mennesker, der oplever afstand, fastlåsthed eller længsel efter mere levende kontakt i deres relationer. Gode positive relationer er vigtige for trivsel i livet generelt, og særligt i familielivet, parforholdet og på jobbet.
I relationsterapi er alle former for relationer velkomne. Med afsæt i det konkrete ønske om forbedring, finder vi sammen et mål for relationsterapien. Jeg vil i relationsterapi byde på et rum hvor der er plads til at blive hørt og forstået. Der er plads til det som er sket i fortiden. Jeg hjælper til, så det som er, kan vise sig og mødes med accept.
Relationsterapi har ikke fokus på at finde fejl.
I relationsterapien er der ingen skyldige i rummet ud over den adfærd, der opretholder afstanden mellem jer.
Jeg tilbyder et trygt og åbent rum, hvor det vigtige kan få plads.
Sammen undersøger vi de oplevelser, følelser og mønstre, som skaber afstand mellem jer, og hvordan kontakten igen kan blive mere levende.
Når kontakten mellem mennesker begynder at lukke sig
Nogle gange opstår afstanden i relationer stille over tid.
Vi begynder at beskytte os selv.
Holder tanker, følelser og længsler tilbage.
Siger ikke helt det, vi mærker.
Og langsomt kan relationen komme til at leve mere gennem forestillinger, antagelser og tavshed end gennem levende kontakt.
Det kan skabe konflikter, uro, ensomhed, fastlåsthed og en oplevelse af ikke længere rigtigt at kunne nå hinanden.
I relationsterapi undersøger vi det levede liv mellem jer.
Ikke hvem der har ret.
Ikke hvordan I skal være perfekte sammen.
Men hvordan I faktisk lever med hinanden, påvirker hinanden og længes efter kontakt, frihed, nærvær og mening i relationen.
Eksistentiel relationsterapi
Jeg arbejder eksistentielt fænomenologisk.
Det betyder, at vi tager udgangspunkt i den måde relationen opleves og leves på af jer, som står i den.
Vi undersøger det sagte og det usagte.
Det som åbner kontakten — og det som får den til at lukke sig.
De historier, I har skabt om hinanden.
Den sårbarhed, frygt eller længsel som måske har været svær at vise frem.
Når mennesker igen tør være mere åbne, ærlige og berørbare i mødet med hinanden, sker der ofte noget bevægende:
Kontakten bliver levende.
Noget bløder op.
Og følelsen af forbundethed kan begynde at vende tilbage.
Ikke som en hurtig løsning,
men som en erfaring af igen at være sammen i livet.
Relationer handler ikke kun om kommunikation
Det handler om den måde, vi er sammen på som mennesker.
Hvordan vi påvirker hinanden.
Hvordan vi tager ansvar for kontakten.
Og hvordan vi ønsker at leve sammen med det liv, vi deler.
Relationsterapi er en hjælp til at opdage, hvordan I kan leve mere åbent og ærligt sammen med jer selv, hinanden og det liv, I deler.
Den første samtale
Jeg har gode erfaringer med relationsterapi og anbefaler at afsætte 2 timer til den første samtale.
Her vil jeg undersøge og afklare jeres overordnede ønske for relationsterapien. Dernæst ser vi på den aktuelle situation og mønstre. Mange gange åbner samtalen op for et konstruktivt møde med håb og accept at det som har skabt afstand.
Skal der flere samtaler til, aftales det efter første samtale.
Ved fastlåste konflikter vil jeg invitere jer hver især til en individuel samtale, inden vi samles til en ny fælles samtale. Dette gør jeg for, at vi bedst muligt kan få en forståelse af jeres kerneproblematikker, og hvad i bringer med ind i relationen, både af relationshistorie, frustrationer og forventninger.
Eksempler på relationer i krise
Nogle relationer præges af konflikter, afstand eller fastlåste mønstre gennem mange år.
Det kan være mellem:
- forældre og voksne børn
- søskende
- par
- nære familiemedlemmer
- eller mennesker, som har mistet kontakten til hinanden
Ofte længes mennesker efter nærhed og forståelse, men oplever samtidig, at de ikke længere kan nå hinanden på en måde, der føles tryg og levende.
To generationer kan have vidt forskellige forventninger til relationen, livet og kontakten mellem dem.
Det kan skabe frustration, tavshed og gensidige forestillinger om hinanden.
I relationsterapi undersøger vi det, der faktisk sker mellem jer — og hvordan kontakten måske langsomt kan begynde at åbne sig igen.
Se også parterapi

Håbet
Alt, hvad vi søger i livet – al glæde, tilfredshed og ro i sindet – er lige her i dette øjeblik. Vores egen bevidsthed er i sig selv grundlæggende ren og god. Det eneste problem er, at vi bliver så grebet af livets op- og nedture, at vi ikke giver os tid til at stoppe op og lægge mærke til det, vi allerede har.