Når samarbejdet bliver svært
Som leder vil du uundgåeligt møde situationer, hvor noget ikke længere flyder:
- samarbejdet låser sig
- relationer bliver anspændte
- konflikter opstår
- presset vokser
- eller du står med noget, der ikke kan løses hurtigt.
Det kan også vise sig mere stille: en tvivl på egne evner, en oplevelse af at have mistet retning – eller at stå alene med ansvaret.
Det er vilkår i livet som leder. Og det er ofte her, behovet for at stoppe op og undersøge det, der faktisk er på spil, opstår.
Ledelse som menneskeligt anliggende
Ledelse er en menneskelig praksis. Den måde, du er til stede på, har betydning for, hvordan du lytter, hvad du får øje på, og hvordan du handler. Gennem dine ord, valg og handlinger er du med til at forme de relationer og den kultur, som andre mennesker arbejder i.
Derfor hænger dit lederskab tæt sammen med, hvordan du forstår dig selv og møder andre.
Som leder har du samtidig magt og et særligt ansvar. Du skal skabe retning, træffe beslutninger og understøtte andre menneskers mulighed for at lykkes og tage ansvar. Det kalder på selvindsigt, opmærksomhed på dit menneskesyn og villighed til at undersøge situationen åbent.
Nærvær i det, der er svært
Tænk, hvis din vigtigste ledelsesopgave er at møde den anden – fuldt til stede.
Som når en medarbejder siger: »Du lytter ikke til mig«, og du et øjeblik lader dit eget svar vente og giver plads til at forstå, hvad der ligger i de ord.
Det kræver også opmærksomhed på det, der sker mellem jer undervejs. Måske bliver medarbejderen pludselig tavs, virker mindre engageret eller svarer med irritation. Hvad er der sket? Hvordan oplever den anden samtalen – og hvad mærker du i dig selv?
Her kan du standse op og give plads til at undersøge det sammen: »Jeg lægger mærke til, at du blev stille. Jeg bliver nysgerrig på, hvad der sker mellem os lige nu. Hvordan oplever du vores samtale?«
Det forudsætter fornemmelse for, hvornår du skal spørge, og hvornår du skal give tid. Og det er afgørende, at du kan mærke din egen trang til at forklare, forsvare dig eller trække dig – og stadig være åben for det, den anden oplever.
Netop når presset vokser, kan det være svært at bevare kontakten til både dig selv og andre. Du kan komme til at handle hurtigt, konkludere for tidligt eller undgå det, der er vanskeligt.
Her kan udviklingsarbejdet være at blive mere opmærksom på den leder, du allerede er. At kunne standse op, før du handler. Undersøge, før du konkluderer. Og stå i det uvisse længe nok til at få øje på, hvad situationen kalder på.
Det giver dig et bedre grundlag for at tage stilling og handle – med blik for både opgaven, dig selv og de mennesker, dine beslutninger berører.
At arbejde eksistentielt og fænomenologisk
At arbejde eksistentielt er at tage udgangspunkt i dig som menneske – i det liv, du faktisk lever, og de vilkår, du ikke selv har valgt.
Den fænomenologiske tilgang betyder, at vi undersøger dine oplevelser åbent og undrende. Vi giver os tid til at forstå, hvordan situationen viser sig for dig, før vi søger forklaringer eller løsninger.
Vi tager afsæt i konkrete situationer fra dit lederskab. Hvad oplever du? Hvad lægger du mærke til i dig selv og i mødet med andre? Hvad tager du for givet – og hvilke andre forståelser kan blive mulige?
I samtalerne arbejder vi med:
- hvordan du er til stede i dine relationer
- hvad du vælger – og hvad du undgår
- hvordan dit menneskesyn og dine grundindstillinger præger dit lederskab
- hvordan du forholder dig til magt, ansvar, pres og det, du ikke kan kontrollere.
Når du bliver mere opmærksom på din egen måde at være i situationen på, kan dine handlemuligheder blive tydeligere. Også når der ikke findes et enkelt eller sikkert svar.
Det jeg tilbyder
Jeg tilbyder samtaler og forløb for ledere og medarbejdere, der ønsker at stå tydeligere i sig selv og deres ansvar.
Vi tager afsæt i din konkrete situation: samarbejdsproblemer, konflikter, mistrivsel, pres eller vigtige valg.
Samtalerne kan foregå i min praksis, hos jer eller som walk & talk.
Du kan ikke styre alle forandringer eller fjerne al usikkerhed. Men du kan undersøge, hvordan du vil møde det, der sker, og hvad du vil tage ansvar for.
Det er herfra, vi arbejder med retning og handlekraft i dit lederskab.
Klar til næste skridt?
Kemi og forventning
Et godt forløb begynder med den rigtige kemi. Derfor mødes vi altid til en uforpligtende samtale på en halv time, inden vi indgår et samarbejde.
Ring 42673399 eller send en SMS eller send en forespørgsel her under.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Her er ingen anmeldelser
Her finder du ingen anmeldelser eller stjerner. Det har jeg fravalgt, fordi terapi er et personligt møde. Det, der bliver betydningsfuldt for ét menneske, kan ikke fortælle, hvad der vil blive betydningsfuldt for dig. Det finder sted i mødet mellem dig og mig.
Læs mere om frihed, valg og ansvar
Se hvordan samtalen kan hjælpe dig med retning, mening og resonans i livet i verden.
Et levende møde i naturen, hvor du kan blive mere åben for det liv, du faktisk lever.
Du er alene om at være dig
Overskriften for et samarbejde er fx:
Målet er at opdage det væsentlige så du bliver i stand til at tage livet og dine forpligtigelser på dig på en måde, så du kan være det menneske, du dybest set ønsker at være. I alle de situationer og sammenhænge du indgår i. Eksistentielle begreber som vilkår, valg, ansvar og indstilling er derfor centrale i alle samtaler.
Eksistentiel lederudvikling – hvem er du?
Dit menneskesyn og grundindstillinger
Udvikle værenskraft, samarbejdskraft og handlekraft
Handlefeltets dynamik og dømmekraft
Hjælp til aktuelle problemstillinger
Konflikthåndtering
Kommunikationstræning
Ud af stress
Karriere afklaring/udvikling/afvikling
Kurser og retreats