Vejen til den gode samtale, roen og det skabende nærvær.
Den gode samtale bygger på tryghed og tid til at undersøge og filosofere over din livsverden. At opdage hvordan delene er forbundet og at undres. At undres med et åbent hjerte. At mærke og udtrykke, hvad du dybest set har kært, det du længes efter, – det liv som du vil leve.
En rolig krop, et stille sind. En stilhed som giver plads til at lytte efter, høre hvad det væsentlige er. Sanse hvad dit hjertet siger til dig.
Her er plads til langsomlighed. At møde og udtrykke tanker og sansninger ydmygt og respektfuldt. Med respekt for noget meget fint, skrøbeligt og værdifuldt kan finde sit ægte udtryk.
Den gode samtale er et rum og en tid til dig, hvor vi sammen ser på dit liv og dine ønsker for fremtiden.
Det skabende nærvær bygger på kærlighed til visdom, stilhed og ydmyghed. Der er din evne til at være bevidst tilstede i nuet og en intention om at ville se på dit liv med friske øjne.
Det skabende nærvær er øjeblikke hvor du kan give slip på gamle udtjente måder at se livet på. At nå dertil er en proces, der forudsætter ro, et åbent sind, et åbent hjerte og vilje til nærvær. Det er en proces at komme overens med fortidens mønstre og måder at gøre tingene på, nutidens erkendelser og at forbinde dig til din fremtids største potentialer.
Jeg har oplevet det mange gange og jeg elsker den gode samtale, nærværet, intentionen og viljen til at undersøge, at se på fremtiden med friske øjne, sanse og lytte til det nye, det som er på vej.
Processen gennem skabende nærvær
Den gode samtale og nærværet vil åbne dit sind og dit hjerte.
Det skabende nærvær bidrager med evnen til at sanse livets skabende kraft som forbinder dig med viljen til at handle på det.
Det begynder som et ønske for din fremtid. For at komme dertil, er der ofte noget fra fortiden som skal slippes. Når du giver slip på fortiden, giver du plads til din fremtid.
Når du giver slip åbner du op for at kunne sanse livets skabende kraft og mærke viljen til at handle på det.
Velkommen til den gode samtale, nærvær og fokus på dit liv og din fremtid.
Kontakt mig og vi aftaler et møde. Her laver vi sammen en plan for et forløb som skal hjælpe dig, til at skabe dit liv, som du ønsker det skal være. Et liv med meningsfulde holdepunkter og ståsteder – et liv som gør dig glad.
Kontakt mig på 42673399
eller Kontakt mig her